Romansk Stenkunst - Brugervejledning

Databasens indhold

1.0 Databasens indhold.

2.0 Databasens topografiske opbygning.

3.0 Søgemuligheder.

3.1 Bunden søgning.

3.2 Åben søgning.

3.3 Fri søgning.

3.4 Bunden og åben søgning.

4.0 Kombineret søgning.

5.0 Nulstilling af felter.

6.0 Visning af billeder.

1.0 Databasens indhold

Databasen Romansk Stenkunst rummer fotografier og tegninger af romansk stenkunst fra det nuværende danske område. Den romanske stenkunst i Danmark er hovedsageligt knyttet til kirker og stammer fra tiden ca. 1100–1250.

Fotografier og tegninger i denne database stammer fra ca. 1800 og frem til i dag.

Vær opmærksom på, at tegninger er en kunstners fortolkning af stenkunsten og derfor ikke altid stemmer overens med den romanske kunsts faktiske udseende.

2.0 Databasens topografiske opbygning

Topografiske oplysninger i databasen bygger på den administrative inddeling af Danmark i sogne, herreder og amter, som fungerede fra 1793 til 1970. Denne inddeling af landet ligger bl.a. også til grund for opbygningen af Antikvarisk–Topografisk Arkiv på Nationalmuseet, hvorfra størstedelen af databasens billedmateriale er hentet.

Se kort over denne inddeling her.

3.0 Søgemuligheder

Databasen rummer tre forskellige søgemuligheder: BUNDEN SØGNING, ÅBEN SØGNING og FRI SØGNING

3.1 Bunden søgning

Ved en BUNDEN SØGNING har du mulighed for at søge i databasen ud fra lister over søgeord. Denne søgning giver en god indføring i databasens fagudtryk og indhold – derfor er denne søgemåde primært for mindre øvede brugere.

3.2 Åben søgning

Ved en ÅBEN SØGNING får du mulighed for selv at indtaste bestemte søgeord i en række kategorier. (En kategori kan for eksempel være: Kategorien motiv, der hovedsageligt betegner en bibelsk scene, som den romanske kunst fremviser). Denne søgemulighed er derfor især velegnet til den øvede bruger, der er godt inde i databasens sprogbrug. I den åbne søgning er det også muligt at søge topografisk, dvs. at søge efter billeder fra en bestemt kirke, et bestemt sogn, herred eller amt. Om den topografiske opbygning af databasen se her.

3.3 Fri søgning

Ved en FRI SØGNING får du mulighed for selv at indtaste et søgeord. Der søges så på tværs af alle kategorier efter dette søgeord. Denne søgemulighed er derfor velegnet til den uøvede bruger, der ikke er inde i databasens sprogbrug.

3.4 Bunden og åben søgning

De forskellige kategorier, som du har mulighed for at søge i, står med fed skrift til venstre på søgesiderne. Ved at placere cursoren hen over navnet på en kategori får du en »pop-up hjælpetekst« med yderligere oplysninger.

Når du har valgt dit søgekriterium, trykkes Enter eller knappen »Fortsæt søgningen« nederst på siden. Du bliver dernæst præsenteret for resultatet af din søgning via en række valgmuligheder som vist her:

»Vis alle resultaterne i fuldt format« : Samtlige resultater vises med store billeder og alle oplysninger.

»Vis resultaterne« : Samtlige resultater vises på en liste med thumbnails (små billeder) og enkelte udvalgte oplysninger. Fra denne liste kan du vælge de resultater, du vil se nærmere på, ved at klikke på billedet eller teksten. Det udvalgte resultat vises herefter med stort billede og samtlige oplysninger.

»Vis udbredelseskort« : Samtlige kirker eller sogne med resultater vises på et kort over Danmark eller et udvalgt amt. Fra dette kort kan man klikke ind på fundne resultater i en enkelt kirke eller et enkelt sogn.

»Fortsæt bunden søgning til færre resultater« : Mulighed for at indskrænke dit søgeresultat ved at føje nye kriterier til søgningen – altså foretage en kombineret søgning ud fra resultaterne af den søgning, du netop har foretaget. Denne mulighed er især anvendelig, hvis du får et meget stort søgeresultat.

»Fortsæt åben søgning til færre resultater« : Mulighed for at indskrænke dit søgeresultat ved at føje nye kriterier til søgningen – altså foretage en kombineret søgning ud fra resultaterne af den søgning, du netop har foretaget. Denne mulighed er især anvendelig, hvis du får et meget stort søgeresultat.

»Foretag ny bunden søgning«: Mulighed for at foretage ny bunden søgning.

»Foretag ny åben søgning«: Mulighed for at foretage ny åben søgning.

»Foretag ny fri søgning«: Mulighed for at foretage ny fri søgning.

»Vis kriterierne« : Viser søgekriterierne for din samlede søgning.

4.0 Kombineret søgning

Det er muligt at kombinere to eller flere søgekriterier. Eksempel:

Ved en bunden eller en åben søgning på »kategorien genstand = døbefont« og »kategorien dyr = drage« vil resultatet indeholde alle billeder af døbefonte med drager.

Ved en åben søgning på »kategorien genstand = portal« og »kategorien amt = Randers« vil resultatet indeholde alle billeder af portaler fra Randers amt.

5.0 Nulstilling af felter

Det er på ethvert tidspunkt muligt at nulstille søgekriterierne ved at klikke på knappen »Nulstil felterne« nederst på søgesiden. Dette gælder både den bundne og den åbne søgning. Husk at nulstille, før ny søgning påbegyndes.

6.0 Visning af billeder

Når du har valgt at se resultaterne i fuldt format, har du mulighed for at klikke på billederne og åbne dem i meget stort format, hvilket er nyttigt, hvis du vil studere detaljer. Vær opmærksom på, at det dog kan tage lidt tid at indlæse billederne i stort format.